Braisserede andelår

Andelår stegt i gryde med løg, æbler, selleri og gulerødder smager helt fantastisk og kan laves i god tid, hvis du skal have gæster. Retten tilberedes i ovnen under låg med rødvin, Bakkedal og krydderier, så smag og kraft går op i en højere enhed, og andelårene bliver dejligt møre og smagfulde.

Det skal du bruge til 4 personer:
4-6 Berberie andelår
Bakkedal til stegning
2 store løg
3-4 æbler (Belle de Boskop eller Jonagored)
1/4 knoldselleri
4 store gulerødder
1/2 l god rødvin
25 g Bakkedal
1 spsk. mel
2 stjerneanis
2 kanelstænger
4 laurbærblade
4-6 knuste enebær
1 tsk. salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du:

  • Skær løg i tykke både. Skræl æblerne og skær dem i tykke både.
  • Skræl og skær selleri og gulerødder i grove stykker.
  • Tør andelårene godt af og brun dem i Bakkedal på skindsiden til de er gyldne ca. 5 - 7 minutter ved ikke for høj varme. Skindet kan indeholde vand, som giver kraftige sprøjt på panden, så forlæng hellere stegetiden, og undgå de kraftige sprøjt fra andelårene.
  • Tag dem af panden og rist løg, æbler og rodfrugter i fedtstoffet.
  • Læg alt i en gryde med tætsluttende låg (der kan tåle at komme i ovnen). 
  • Rør Bakkedal og mel sammen.
  • Kog panden af med rødvin og krydderier. Pisk smør/mel blandingen i og hæld det hele i gryden.
  • Dæk med et stykke bagepapir og læg låg på.
  • Stil gryden i en 220 °C forvarmet ovn. Skru straks ned til 170 °C og lad andelårene hygge sig i 1 1/2 time.
  • Server med kartoffelmos, ris eller helt enkelt med masser af godt brød til.


Tip: Skal det være ekstra lækkert, kan du lave en blanding af friskhakket persille, revet citronskal, friskpresset hvidløg og lidt rasp og drysse over retten ved servering.
En Römertopf kan bruges i stedet for en gryde. Så skal den bare fyldes og varmes op sammen med ovnen. Stil ovnen på 170 °C og start tidtagningen når temperaturen er nået.

 

 

udskriv denne side